Da jeg for mere end et år siden, begyndt at skrive anmeldelser af bøger til børn og unge her på Fabelagtig, lavede jeg selvfølgelig en masse søgninger på nettet for at se hvem der ellers skrev blogs om børnebøger.
Jeg fandt faktisk ikke nogen! Men heldigvis er jeg ikke alene om at anmelde børnebøger mere, det er jeg rigtig glad for!
En af de blogs jeg er stødt på for nylig, er Rikke Dyrhave Nissen’s blog, der hedder Æseløre.dk der er rigtig mange titler som jeg end ikke havde hørt om, så jeg følger med og lader mig inspirere.
Ja, det er skønt med børnebøger og er selv igang med at skrive en. Har du nogle gode ideer til, hvordan man får skabt opmærksomhed omkring en ny bog, hvis man vil gå udenom forlagene?
Jeg har tænkt på, om blogs om børnebøger ville være interesserede i en anmeldelse…
Michael
Kære Michael, Tak for din kommentar. Det lyder spændende at du er ved at skrive en bog selv. Hvis jeg var dig ville jeg hive fat i Per Holbo, fra Holbo Historier, han har stor erfaring med hvordan man selv publicerer og markedsfører. Jeg har anmeldt en bog for ham her på bloggen: https://fabelagtig.wordpress.com/2012/09/24/drillefanten-der-ikke-ville-drille/.
Vi har også forsøgt at udlodde en af hans bøger som “give away” – desværre er fabelagtig ved at glide lidt ud i sandet for mig, for begge mine tøser er rykket fra deciderede børnebøger over i ungdoms og voksen litteraturen – og det synes jeg ikke rigtig passer til Fabelagtigs formål.
Når din bog er færdig vil jeg gerne anmelde den, men jeg lover ikke at du får guld og grønne skove af det, for læserskaren er ikke så stor 🙂
Hej Susanne
Tak for dit hurtige svar og en endnu større tak for at du vil anmelde den. Har du lyst til at give dit besyv med, inden den sendes til et forlag eller vil du helst vente til den er udgivet?
Jeg er godt stødt på Per Holbo i min søgen efter en blog, så tak for det.
Jeg forventer ingen guld og grønne skove af min bog – det er blot mit første forsøg på at skrive og vil være pavestolt over at få den udgivet. Den henvender sig til børn på 6-9 år.
Michael
Hej Michael, Jeg er altid super nysgerrig hvad angår børnebøger – og har meget klare holdninger om sprog og tone i bøger til børn, så hvis du tør 🙂 – vil jeg gerne læse den og komme med min uforbeholdne mening inden du sender den til et forlag. Du kan sende den til susanne[snabela]krogh-hansen[punktum]net, og jeg skal nok sende dig kommentarerne inden jeg offentliggør noget!
Tak, Susanne. Jeg har skrevet til dig på din mail.
Michael