Ugens anderledes reol (9)

Måske mere en boginstallation end en bogreol, jeg vil i hvert tilfælde ikke anbefale at man tager bøger ud af den 🙂

Horse Lovers – Kapitel 1

Her er jeg. Jeg elsker dette sted, jeg tror alle gør det. Dette er nok også det mest fantastiske sted i hele universet. Det er Greendale Horsehome. Og jeg er Stephani.

Stephani Molly Jacobsen.

Jeg har to små brødre og to små søstre,jeg har fem store søskende en bonusmor,en bonusfar,en mor og en far,to onkler, en faster, tre fætre og tre kusiner. Det er min familie. Mine olde- og bedsteforældre var alle sammen døde før jeg blev født.

Og så er der selvfølgelig min helt egen fantastiske hest, det er en Indianerhest , det er en hingst og han hedder Chilly. Han er en gyldenbrun hest og han har lys man, hale og sokker. Jeg går på en rideskole der hedder Greendale Horsehome.

Og det her er min hverdag.
1) jeg møder op og går ind og henter min hest.
2) jeg strigler,renser hove,skifter hø udi stalden og sadler min hest op.
3) jeg tager min hest ud i arenaen og begynder på træningen.
4) jeg ridder ud og ser området omkring Greendale-Horsehome.
5) jeg sætter min hest ind i stalden og sadler af giver ham mad og drikke og det er min dag,når jeg ikke er i skole selvfølgelig.

Mine venner hedder Alma, Amanda, Mick og Liva. De har alle sammen hest her på Greendale sammen med mig!

En følgeton

Clara har skrevet en følgeton, som hun har spurgt om jeg ville dele med jer, her på bloggen. Så de næste 4 uger får I et kapitel om ugen i serien “Horse Lovers” – om der kommer flere kapitler vil tiden vise.

Ugens anderledes reol (8)

Gummi Tarzan

Da jeg var barn var jeg stor fan af  Ole Lund Kirkegaard, som har skrevet rigtig mange sjove og underfundige bøger. Den jeg bedst kunne lide var historien om Gummi Tarzan –  men Hodja fra Pjort og Otto er et Næsehorn stod også ret højt på listen.

Mit bud er at en meget stor del af dem der var børn i 70’erne og 80’erne har læst Gummi Tarzan, men nu får I alligevel et resumé – det er en barsk historie om en dreng der bliver mobbet både i skolen og af sin far, og som i dag vel egentlig er ret politisk ukorrekt.

Gummi Tarzan hedder i virkeligheden Ivan Olsen. Ivan Olsen er lille og ikke særlig stærk, så han kommer hver dag  hjem med våde bukser eller næseblod fordi de andre giver ham buksevand eller banker ham.

Ivan Olsen er heller ikke nogen ørn i skolen. Hver dag når han kommer hjem fra skole spørger hans far ham hvad han har lært, men Ivan har aldrig lært noget. Ivans far læser Tarzan og han vil gerne have at Ivan bliver lige så stor og stærk som ham, men da Ivan hele tiden kommer hjem med næseblod begynder han at kalde ham for Gummi Tarzan.

Men en dag sker der det fantastiske at Ivan møder en vaskeægte heks. Og hun giver ham muligheden for at få opfyldt et ønske. Ivan overvejer hvad han skal ønske og finder på et ret smart ønske nemlig at få alle sine ønsker opfyldt. Men det kan heksen alligevel ikke klare. Så de indgår et kompromis. Ivan får alle sine ønsker opfyldt i een dag. Den dag kan Ivan cykle, bliver mester i langspyt, giver de store drenge buksevand, og læser den største bog på hele biblioteket.

I håb om at få opfyldt endnu et ønske løber han ud for at finde heksen igen den næste dag, men hun er desværre væk…

Jeg vil gerne vove pelsen og sige at historien om Gummi Tarzan stadig holder selv om den er 40 år gammel, og hører til i kategorien “klassiker”. Om ikke andet kan man da få en snak med ungerne om hvordan man behandler eller måske især IKKE behandler andre mennesker.

Hvad synes I?

Ugens anderledes reol (7)