På gulvet, i sofaen, i sengen….eller

..i hængekøjen. Hvilken læsestilling foretrækker du?

Jeg leder stadig efter den mest optimale måde at læse bøger på  min e-reader på. Der er den store  fordel, at den ikke er så tung som en bog, så man kan holde den op længere. Men man er nødt til at kunne trykke på den, så det er ikke optimalt at den ligger på et blødt underlag.

De af jer der har fulgt med her på bloggen i et stykke tid, vil vide at jeg ikke har nogen problemer med at få mine piger til at læse den obligatoriske halve time om dagen. Heller ikke i sommerferien…:)

Jeg kunne ikke dy mig for at snuppe et billede da jeg så den ældste læsehest i en – hvad man må kalde – en temmelig alternativ læsestilling.

Sjovt som man ofte lever sig så meget ind i den bog man læser at man ikke opdager at man får ondt i nakken, eller armen imens.

Drillefanten der ikke ville drille

Jeg har før anmeldt en bog af Per Holbo. Nu har han har begået endnu et rigtig fint lille eventyr, der hører til i kategorien af højtlæsningsbøger som de voksne ikke bliver alt for hurtigt trætte af. Bogen er illustreret med nogle rigtig fine tegninger af Birgitte Møller.

Historien om Drillefanten der ikke ville drille foregår i landet Gurlumhej hvor der er mange forskellige sjove dyr. For eksempel møder vi spænedyret, kilderafferne, bavenlianerne, og en Leorar. Og så selvfølgelig drillefanterne.

Alle dyrene fra Gurlumhej har en masse genkendelige træk fra dyr som børnene kender, men også en masse fantasifulde træk, der gør dem sjove og spændenene.

Historen handler om den lille drillefant Knud – der har besluttet sig for at den ikke vil drille, men som alligevel ender med at drille alle drillefanterne i skoven, og derfor bliver udnævnt til årets drillefant.

Det er en sød og sjov historie, som man sagtens kan hygge sig sammen med inden sengetid. Den egner sig til de 4-6 årige.

Bogen er indtil videre udelukkende udkommet som e-bog, og Per Holbo har faktisk givet mig lov til at udlodde ikke mindre end 10 bøger til jer. De bliver uddelt efter først-til-mølle princippet.

Så  de 10 første der lægger en kommentar under dette indlæg får tilsendt et link hvor I kan hente et eksemplar af bogen.