Archive by Author

Bøger gives væk

29 jul

Reolerne er fyldte og teenagerne har fået nye interesser, flere bøger og har brug for pladsen…
Så derfor har vi ryddet op på hylderne og har en hel del bøger til overs.

Nogle af dem er igennem tiden blevet anmeldt her på siden, og andre har vi ikke nået at skrive noget om. Men uanset hvad, synes vi at I skulle have chancen for at få dem.

De er til gratis afhentning her på adressen, eller vi kan sende dem til jer mod at I overfører penge til porto på MobilePay.

Jeg har taget billeder af alle bøgerne, som I kan se herunder, I skriver bare i kommentarfeltet hvis I vil have bogen.

Jeg har også lavet et galleri på facebook, hvor jeg linker til anmeldelserne, så I kan læse mere om bøgerne inden i slår til.

Tilbuddet er gyldigt i en uge fra i dag, de bøger der ikke er afhentet inden bliver afleveret i den lokale genbrugsbutik.

 

Reklamer

Kender du nogen der burde læse mere?

10 feb

Så kan du være med at sprede din egen glæde ved at læse – ved at melde dig som bogguddeler.

Den 23. april står kulturstyrelsen nemlig i spidsen for et super spændende event der hedder Danmark læser.

En del af eventet er at der skal deles mere end 100.000 bøger ud.

Lige nu kan man melde sig som uddeler. Det gør man ved at gå ind på Danmark Læser og  bestille en kasse bøger til levering på et af de forudbestemte leveringssteder.

Når det så bliver den 23. april tager du kassen under armen og  deler den ud til nogen du synes der skal læse mere.

På hjemmesiden skriver de at det kan være alt fra  arbejdspladser, i idrætsklubber, i nabolaget, på gader og stræder eller på plejehjem, i fængsler og på sygehuse.

Jeg overvejer om det absolut skal foregå på gaden eller om jeg kan dele dem ud via Fabelagtig. Så det skal jeg lige have undersøgt nærmere.

Hvem synes du, skal have en bog?

Du kan også følge med i kampagnen på deres facebookside: https://www.facebook.com/danmarklaeser

Inspirationen til Danmark Læser Dagen kommer i følge hjemmesiden fra Storbritannien og Irland, som siden 2011 har afholdt World Book Night på den samme dag.

 

7 gode råd til hvordan du får læst mere end du plejer

31 jan

1106140_78603110Vi kender det allesammen. Stakken af bøger som vi gerne vil have læst vokser, uden at vi kan finde tiden til at læse dem. Eller du har vendt den sidste side i en super god bog og mangler inspiration til den næste.

Her kommer 7 råd til hvordan du kan få læst lidt mere.

  1. Læs det du har lyst til at læse i stedet for at læse det du tror du bør læse
    Der er ikke nogen bøger eller genrer der er bedre end andre. Så det er bare med at komme i gang.
  2. Sørg for at der er hyggeligt der hvor du læser
    Bløde puder, et tæppe og en kop te, og en halv times læsning er pludselig blevet til en time.
  3. Variér typen af bøger du læser
    Har du lige læst en stor fed biografi, så er det måske på tide at kaste sig over en kort digtsamling.
  4. Brug lydbøger
    På den måde kan du “læse” samtidig med at du kører, vasker op, eller strikker.
    Her i familien er vi rigtig glade for vores abonnement hos storytel.dk og e-reolen.
  5. Stop hvis bogen keder dig
    Det er ingen skam at stoppe efter 40 sider. Hvorfor dog læse noget der keder dig hvis du kan læse noget du finder spændende eller interessant.
  6. Beslut dig for at læse bogen inden du ser filmen
    Det kan være en motivationsfaktor, at bogen skal være læst inden filmen bliver taget af plakaten i “biffen”.
  7. Smugkig på hvad andre læser
    Lad dig inspirere af hvad andre læser i bussen, toget, eller andre steder hvor du kommer forbi.
    Eller kig  i listen over bøger vi har anmeldt her på Fabelagtig.

Har du flere råd, så del dem endelig i kommentarerne så andre kan få glæde af dem.

Medlæsere af Helgi Daner og Holger Danske Festival

5 okt

For lidt mere end et år siden spurgte Josefine Ottesen på sin Facebookside om der var nogen der kunne være interesserede i at være “medlæsere” af hendes kommende bog.

Det er jo ikke nogen hemmelighed her på bloggen at Clara og jeg er store fans af Josefine, så vi meldte os straks under fanerne, og det betød at vi brugte noget af sommerferien på at læse første gennemskrivning af bogen, med ret til at kommentere på karaktererne, kritisere, ønske sig en anden slutning.

Det var super spændende at være med og dermed også være en del af skriveprocessen i den nye bog. Og vi har med spænding fulgt med i den videre proces hvor andre familier har fået lov til at kommentere mere færdige udgaver af manus.

Som medlæsere fik vi lovning på et signeret eksemplar af bogen når den udkom. Og det gjorde den d. 2. oktober.

Vi blev derfor inviteret med som gæster til Holger Danske Festival på Nyborg Slot d. 4. oktober, hvor vi fik overrakt vores signerede eksemplar af Helgi Daner, som vi nu skal til at læse for at se om nogen af vores kommentarer er kommet med.

Uden at have læst det færdige eksemplar kan vi godt røbe at det er en fabelagtig bog, med  norner, riddere, piger der forklæder sig som drenge for at få lov til at kæmpe, konger, dronninger, vikinger. Så der er masser af læsestof til både piger og drenge i alle aldre – også voksne der har lyst til at vide mere om overgangen mellem vikingetid og middelalder.

Og Holger Danske Festivalen var fyldt med kædedansere, middelaldermusik, mulighed for at skyde med bue og pil, deltage i skriveværksted og syværksted hos brodøserne, rollespil og meget mere.

Så 1000 tak til Josefine Ottesen fordi vi fik lov til at være med i dit projekt.

Her er nogen billeder fra dagen på Nyborg Slot.

Test post

5 okt

Test Her skriver Clara

Horse Lovers – Kapitel 4

16 nov

Paraden!

Kom nu i kan gøre det der bedre. Hvis i vil lære det dressur til den parade må i prøve hårdere! Sagde Dennis.
Okay 1. step. han tændte den musik vi skulle optræde til og så begyndte vi. Frem frem frem og rundt, stejl oog frem frem frem
Vi øvede en halv time og så – Ok så er der pause! råbte han. Aah endelig. Jeg tror Buttercup er ved at dø for at få lidt vand. Lød det fra Alma.
Det samme med Chilly og Mozart! Kom det fra mig. Kom lad os se at få os lidt mad! sagde Mick. Det lod vi ham ikke sige to gange.Vi gik op og fik hvad vi havde brug for, og så gik vi ned igen.

Ok skal vi se at lære det dressur? Spurgte jeg. Jaah det må vi nok hellere. Sagde Amanda. Mick tænder du musikken? spurgte Liva.
Ok svarede han. Og så gik vi i gang.

1.Step frem frem frem og rundt, stejl oog frem frem frem.
2.step stejl, stejl og rundt og frem frem frem stejl og rundt.

Da vi var færdige med at øve begyndte vi at pakke sammen og gøre klar til at tage hjem. Hej hej Alma. sagde jeg.
Hej hej Steph. Svarede hun. Så tog vi hjem.

Næste dag var dagen før paraden men der gik alting skævt!

1.step frem frem frem og… hey hvad sker der der omme Alma! Det er Livas dumme hest den skubbede til Buttercup og mig! Sagde Alma.
Mozart er ikke dum! Svarede Liva surt. Jo han er! Kom det lige surt fra Alma. Hey i to, slap så af.  Hvis i vil lære det her må i tage jer sammen! Sagde Mick. DU SKAL IKKE BLANDE DIG MICK! Råbte Liva. Du skal ikke råbe sådan af Mick! Sagde jeg. Og du skal ikke blande dig! Sagde Alma.
Alma tag dig nu sammen jeg tror altså ikke hun gjorde det med vilje! sagde Amanda. Ja ja tag du bare hendes parti! Men du er trods alt min søster, kan du ikke bare for en gangs skyld give mig ret!

Hey hvad sker der her! Det var Dennis. Det er Alma og Liva der er oppe og skændes. Svarede jeg. Ok Amanda, Mick og Stephani gå op og tag en pause, i andre forklarer mig hvad dette her går ud på! Så vi lod dem være dernede, og vi gik op og tog en pause. Efter det nægtede både Alma og Liva at ride sammen så vi der var 13 fik lov til at tage ud og ride mens de andre skulle tage hjem.

Næste dag talte de stadig ikke til hinanden, i hvert fald ikke før Mick, Alma og jeg skubbede dem sammen og tvang dem til at tale om det.
Det viste sig at Alma bare var blevet lidt forskrækket og derfor sagde nogle ting hun ikke mente. Og Liva var mest blevet ked af at Alma havde kaldt hendes hest dum. De blev venner igen og så var alt jo godt.

Så tog vi afsted. Vi klarede paraden perfekt og den blev en stor succes.

%d bloggers like this: