Tag Archives: Hullerikker

Hullerikkerne fra Syvstammetræet

10 nov

Hullerikker er nogle små alfe- eller nisseagtige væsner der er cirka 7 cm høje og har træagtige ører og kløer på tæerne.  De lever helst i gamle krogede træer hvor afbrækkede grene skaber huller som de kan bo i.

Vi følger Birk og Ask der drager ud for at redde Ella der er blevet bortført af Kragekongen. Undervejs støder vi på Krager og Ræve, der er nogen af Hullerikkernes værste fjender. Vi møder også de andre Hullerikker fra Syvstammetræet.

Man kan læse mere om Hullerikkerne på deres egen hjemmeside.

Sammen med bogen følger der en CD med bogen som lydbog, så man kan lægge historien over på sin mp3 afspiller og høre historien når man er på farten.

En serie på 3 bøger der er rigtig gode til højtlæsning, specielt fra 7-10 år, er Hullerikkerne fra Syvstammetræet. Det er bøger der både appellerer til drenge og piger.  Serien består pt. af 3 bind:

  • Heltemod og kragelort
  • Lynild og Ormehug
  • Vingesus og Odderplask

Der er et fjerde bind på vej, men det udkommer først i slutningen af 2011 – så den må vi anmelde på et senere tidspunkt.

Vi har slugt både Heltemod og kragelort, og Lynild og Ormehug – og ønsker os Vingesus og Odderplask i julegave.

Forfatteren Josefine Ottesen, har formået at fange hele familien lige fra vi stødte på hende første gang. Så det bliver sikkert ikke sidste gang I hører om noget hun har skrevet, her på bloggen.

Bøgerne i denne serie er super flot  illustreret af Claus Rye Schierbæk, der formår at give de forskellige karakterer liv på en rigtig god måde.

Reklamer
%d bloggers like this: