Æsops fabler – moralen, for der er altid en morale…

Da jeg begyndte at skrive boganmeldelser til børn og unge på Fabelagtig, valgte jeg at skrive om Rudyard Kiplings fabel: Katten der gik sine egne veje, fordi jeg altid har holdt rigtig meget af fabler, specielt dem der handler om dyr.

På det seneste har jeg læst flere af Æsop’s fabler igen, bare for sjov, og fordi jeg synes det er underholdende at de fleste af fablerne har en eller anden form for morale, som man så kan filosofere lidt over.

Æsop beskrives sådan her på wikipedia:

Æsop (eller Aisopos, græsk Αἴσωπος—Aisōpos) (620-560 f.Kr.) var en græsk fabel-forfatter. Herodot placerer ham i 500-tallet og beskriver ham som en slave fra Samos. Herodot mener, at han muligvis senere myrdet af præsterne i Delfi, fordi han afslørede deres griskhed.

Nogen af de mest kendte af fablerne er den dem om Drengen der råbte Ulv, Haren og skildpadden der løber om kap og den om Gåsen og guldægget.

Hvis der er nogen af jer der har lyst til at kaste jer over de mere end 600 andre fabler som Æsop har skrevet, så er her et link til en gratis samling (på engelsk). Desværre har jeg ikke kunnet finde noget tilsvarende på dansk.

Er der andre end mig der læser fabler?

 

 

Den lille prins

Den lille prins af Antoine de Saint-Exupéry, bogen er illustreret med tegninger af forfatteren selv.

Det er en af mine yndlingsbøger – og jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har læst den. Den er hvad jeg vil kalde en vaske ægte klassiker. Bogen udkom i 1943, men kan stadig uden problemer læses af både børn og voksne.

Det er en meget poetisk historie om en pilot der er nødt til at nødlande i Sahara. Her møder han en lille dreng der kommer ude fra rummet, hvor han bor på sin egen lille asteroide B612.

Min yndlingspassager i historien er dem hvor piloten, der er fortæller, beskriver sine egne evner til at tegne.

Specielt et kapitel hvor hvor den lille prins beder fortælleren om at tegne et får er fantastisk. Da piloten tegner fåret siger prinsen at han ikke vil have et får der er trist. Ved det næste forsøg, siger han at han ikke vil have en ged, og så videre. Til sidst giver fortælleren op og tegner en kasse med lufthuller i, og siger til prinsen at hans får er derinde, hvorefter prinsen glædesstrålende siger at det er et meget fint får!

Bogen kan læses som en lille fortælling, men kan også fortolkes på rigtig mange forskellige niveauer – og er derfor en bog der kan læses af de fleste!

Man kan læse mere om handlingen i bogen på litteratursiden.

Katten der gik sine egne veje

Image via Wikipedia

Da Laura var 4 fik hun en gave af min dejlige moster der, lige som jeg,  elsker at læse fabler. Det var fablen om katten, der altid går sine egne veje.

Vi læste den højt og Laura synes både at den var spændende og sjov – og det bedste var at der var mange gentagelser, som hun insisterede på at få lov til at sige højt.

Fablen er skrevet af Rudyard Kipling der modtog Nobelprisen i litteratur 1907,  han er nok bedst kendt for “Junglebogen” om drengen Mowgli, som jeg måske vender tilbage til i et andet indlæg – den kender begge børnene både fra spejder og i Disneys romantiserede udgave, så den er vi næsten nødt til at læse.

Vores udgave er  illustreret af Thormod Kidde

Historien begynder sådan her:

“Denne historie handler om dengang, de tamme dyr var vilde. Hunden var vild, og hesten var vild, og koen var vild, og fåret var vildt, og svinet var vildt – noget så vildt! – og de gik deres vilde veje i de våde, vilde skove. Men katten var alligevel det vildeste af alle de vilde dyr. Den gik sine egne veje, og den følte sig hjemme alle vegne og ingen steder.”

Og så går det ellers derudad med en rigtig sjov og underholdende historie der kan forstås på mange planer, og som egner sig rigtig godt til højtlæsning – fabler er nemlig næsten altid bedst når man kan tale om dem undervejs.

For  en uges tid siden besluttede vi at rydde op på bogreolerne og sortere nogle af de bøger fra som pigerne ikke læser mere, men da jeg foreslog at vi satte bogen om Katten der gik sine egne veje til side, sagde Laura meget håndfast fra, den skulle blive.

Det er grunden til at den har fået æren af at blive den første bog på Fabelagtig.