Da Laura var 4 fik hun en gave af min dejlige moster der, lige som jeg, elsker at læse fabler. Det var fablen om katten, der altid går sine egne veje.
Vi læste den højt og Laura synes både at den var spændende og sjov – og det bedste var at der var mange gentagelser, som hun insisterede på at få lov til at sige højt.
Fablen er skrevet af Rudyard Kipling der modtog Nobelprisen i litteratur 1907, han er nok bedst kendt for “Junglebogen” om drengen Mowgli, som jeg måske vender tilbage til i et andet indlæg – den kender begge børnene både fra spejder og i Disneys romantiserede udgave, så den er vi næsten nødt til at læse.
Vores udgave er illustreret af Thormod Kidde
Historien begynder sådan her:
“Denne historie handler om dengang, de tamme dyr var vilde. Hunden var vild, og hesten var vild, og koen var vild, og fåret var vildt, og svinet var vildt – noget så vildt! – og de gik deres vilde veje i de våde, vilde skove. Men katten var alligevel det vildeste af alle de vilde dyr. Den gik sine egne veje, og den følte sig hjemme alle vegne og ingen steder.”
Og så går det ellers derudad med en rigtig sjov og underholdende historie der kan forstås på mange planer, og som egner sig rigtig godt til højtlæsning – fabler er nemlig næsten altid bedst når man kan tale om dem undervejs.
For en uges tid siden besluttede vi at rydde op på bogreolerne og sortere nogle af de bøger fra som pigerne ikke læser mere, men da jeg foreslog at vi satte bogen om Katten der gik sine egne veje til side, sagde Laura meget håndfast fra, den skulle blive.
Det er grunden til at den har fået æren af at blive den første bog på Fabelagtig.
FABELAGTIG 