Gummi Tarzan

Da jeg var barn var jeg stor fan af  Ole Lund Kirkegaard, som har skrevet rigtig mange sjove og underfundige bøger. Den jeg bedst kunne lide var historien om Gummi Tarzan –  men Hodja fra Pjort og Otto er et Næsehorn stod også ret højt på listen.

Mit bud er at en meget stor del af dem der var børn i 70’erne og 80’erne har læst Gummi Tarzan, men nu får I alligevel et resumé – det er en barsk historie om en dreng der bliver mobbet både i skolen og af sin far, og som i dag vel egentlig er ret politisk ukorrekt.

Gummi Tarzan hedder i virkeligheden Ivan Olsen. Ivan Olsen er lille og ikke særlig stærk, så han kommer hver dag  hjem med våde bukser eller næseblod fordi de andre giver ham buksevand eller banker ham.

Ivan Olsen er heller ikke nogen ørn i skolen. Hver dag når han kommer hjem fra skole spørger hans far ham hvad han har lært, men Ivan har aldrig lært noget. Ivans far læser Tarzan og han vil gerne have at Ivan bliver lige så stor og stærk som ham, men da Ivan hele tiden kommer hjem med næseblod begynder han at kalde ham for Gummi Tarzan.

Men en dag sker der det fantastiske at Ivan møder en vaskeægte heks. Og hun giver ham muligheden for at få opfyldt et ønske. Ivan overvejer hvad han skal ønske og finder på et ret smart ønske nemlig at få alle sine ønsker opfyldt. Men det kan heksen alligevel ikke klare. Så de indgår et kompromis. Ivan får alle sine ønsker opfyldt i een dag. Den dag kan Ivan cykle, bliver mester i langspyt, giver de store drenge buksevand, og læser den største bog på hele biblioteket.

I håb om at få opfyldt endnu et ønske løber han ud for at finde heksen igen den næste dag, men hun er desværre væk…

Jeg vil gerne vove pelsen og sige at historien om Gummi Tarzan stadig holder selv om den er 40 år gammel, og hører til i kategorien “klassiker”. Om ikke andet kan man da få en snak med ungerne om hvordan man behandler eller måske især IKKE behandler andre mennesker.

Hvad synes I?