Tag Archives: kanon børnebøger

35.000 børnebøger……

9 dec

Vidste I at der siden 1955 og til 2010 er blevet udgivet ikke mindre end 35.000 børnebøger på dansk?

Jeg får nok ikke anmeldt dem alle sammen…:) Og det gør nok heller ikke noget, for de er med garanti ikke allesammen lige gode!

Jeg faldt over en artikel i kristelig dagblad, den er godt nok fra 2010 – men det gør den ikke mindre interessant i mine øjne.

Torben Weinreich, leder af Center for Børnelitteratur ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og Kari Sønsthagen, leder af Forfatterskolen for Børnelitteratur har udgivet en kanon med de 100 vigtigste værker i børnelitteraturen.

Om listen siger de selv: ” Vi ville gerne bidrage med en oversigt over de vigtigste børnebøger, især til skolerne og daginstitutioner, som hver eneste dag foretager valg mellem børnelitteratur, som skal læses højt eller indgå i en analyse. Vi vil gerne være med til at sikre, at der vælges noget godt og noget anderledes end det sædvanlige. Vi vil være med til at genoplive klassikere og hjælpe folk med at opdage nye bøger af høj kvalitet fra de seneste 10-20 år”.

Desværre er listen ikke tilgængelig på internettet, hvilket jeg synes er en meget stor fejl, for det gør at vi som forældre, der jo også foretager bogvalg på vores børns vegne, ikke har let adgang til den.

Når det er sagt så kommer jeg nok til at sætte “Værker i børnelitteraturen. 100 danske børnebøger 1555-2008” på min ønskeliste, og så kan jeg jo efterfølgende markere mine anmeldelser med tagget “kanon børnebog” så ved I at den er med på top 100 listen over god børnebogslitteratur.

Nu er jeg bare spændt på om mine definitioner af god børnelitteratur er de samme som “smagsdommernes”….:)

%d bloggers like this: