Tag Archives: ikke

Børn læser ikke for sjov…

4 jan

….hmnnn – så er mine børn ikke som børn er flest – men det var jeg nok heller ikke i tvivl om.

Faldt lige over dette link på politiken, og synes at det er en meget interessant artikel, 20 minutters læsning om dagen er angiveligt en af metoderne der bruges for at sikre at børn lærer at læse. Men hvad med i stedet at sikre sig at det de læser er noget de gerne vil have mere af? Går det så ikke helt af sig selv?

Mange af de bøger mine piger læser er ikke bøger jeg selv ville have valgt til dem, og vi har mange gange forsøgt at overbevise dem om at de bøger vi selv læste som børn er super spændende og at de skulle tage at læse dem…men ved i hvad, jeg forsøgte mig lige selv med en af de gamle klassikere “Jorden rundt i 80 dage” og jeg kan ærlig talt godt forstå at de ikke bliver fanget – det går godt nok langsomt….

Jeg kan ikke helt sætte mig ind i at det skulle være så forfærdeligt at børnene bruger de nye medier i stedet for at gå på biblioteket – for der skal da også læses og ikke mindst skrives når man færdes på nettet – og hvis det nu er det der kan give dem lysten til at læse så er det vel også godt nok eller hvad?

Skal jeres børn tvinges til at læse ?

%d bloggers like this: