Tag Archives: Danmark Læser

Kender du nogen der burde læse mere?

10 feb

Så kan du være med at sprede din egen glæde ved at læse – ved at melde dig som bogguddeler.

Den 23. april står kulturstyrelsen nemlig i spidsen for et super spændende event der hedder Danmark læser.

En del af eventet er at der skal deles mere end 100.000 bøger ud.

Lige nu kan man melde sig som uddeler. Det gør man ved at gå ind på Danmark Læser og  bestille en kasse bøger til levering på et af de forudbestemte leveringssteder.

Når det så bliver den 23. april tager du kassen under armen og  deler den ud til nogen du synes der skal læse mere.

På hjemmesiden skriver de at det kan være alt fra  arbejdspladser, i idrætsklubber, i nabolaget, på gader og stræder eller på plejehjem, i fængsler og på sygehuse.

Jeg overvejer om det absolut skal foregå på gaden eller om jeg kan dele dem ud via Fabelagtig. Så det skal jeg lige have undersøgt nærmere.

Hvem synes du, skal have en bog?

Du kan også følge med i kampagnen på deres facebookside: https://www.facebook.com/danmarklaeser

Inspirationen til Danmark Læser Dagen kommer i følge hjemmesiden fra Storbritannien og Irland, som siden 2011 har afholdt World Book Night på den samme dag.

 

Reklamer
%d bloggers like this: