Tag Archives: C.S. Lewis

Narnia fortællingerne – Løven, heksen og gardarobeskabet

12 okt

Den første fortælling om det fortryllede land Narnia. Skrevet af C.S Lewis helt tilbage i 1950, det må betragtes som en meget tidlig fantasy serie for børn, så her har vi fat i en rigtig klassiker. Jeg stiftede selv bekendtskab med den, da jeg fik den i 12 års fødselsdagsgave af min engelske familie.

At den så er kommet på alles læber igen, fordi den er blevet lavet til film, det generer ikke mig, men jeg vil nu hellere læse bøgerne end se filmen.

Bogen starter i vores verden, hvor den beskriver hvordan Peter, Susan, Edmund og Lucy bliver sendt ud på landet, fordi deres forældre gerne vil have dem væk fra krigen.

De 4 kommer ud til en gammel professer, hvor der ikke er ret meget at foretage sig andet end at lege gemmer. Lucy den yngste har svært ved at finde gode gemmesteder, men en dag er hun heldig og finder et gammelt garderobeskab at gemme sig i. Det viser sig nu at garderobeskabet er  indgangen til det Narnia.

Lucy går på opdagelse og  møder faunen hr. Tumnus,  Lucy føler at hun er rigtig længe i Narnia, men da hun går tilbage til vores verden igennem skabet, er de  stadig i gang med at lege skjul. Lucy forsøger at fortælle dem om sine oplevelser, men de andre tror det er noget hun har fundet på, og desværre kan hun ikke finde indgangen til Narnia igen.

Nogle dage senere finder hun indgangen igen og får også overbevist sine søskende om at komme med, og det bliver starten på et fantastisk eventyr med alle mulige forskellige karakterer, dværge, kæmper, fauner,  den gode store løve Aslan, og den onde isdronning, der holder hele Narnia i vinterdragt.

En spændende historie hvor der er rum for masser af fortolkning.

%d bloggers like this: