Børn har ret til at lære at læse!

Den 8. september fejer FN International læse dag. Dagen blev fejret første gang i 1966, og har til formål at fremhæve betydningen af læsefærdigheder til enkeltpersoner, fællesskaber og samfund.

Jeg har i forbindelse med mit arbejde været på rejse til Mozambique, et fantastisk land i rivende udvikling, og hvor kun 37,2% af kvinderne mellem 15 og 45 år kan læse, og under halvdelen (47%) af den samlede befolkning kan læse.

Den internationale læsedag bliver fejret på mange forskellige måder rundt omkring i Danmark, de fleste skoler og biblioteker fejrer det fredag d. 7. september.

Og jeg kan ikke lade være med at være glad for at der stadig er fokus på læsning i Danmark, selv om de allerfleste børn lærer at læse og skrive allerede i 0. klasse.

Hvis I har lyst til at være med til at fejre International Læsedag, kan I evt. få inspiration her på Ordet Fanger, der i øvrigt også har et rigtig fint inspirationskatalog hvis man mangler ideer til læsningen.

Æseløre – en spændende blog

Da jeg for mere end et år siden, begyndt at skrive anmeldelser af bøger til børn og unge her på Fabelagtig, lavede jeg selvfølgelig en masse søgninger på nettet for at se hvem der ellers skrev blogs om børnebøger.

Jeg fandt faktisk ikke nogen! Men heldigvis er jeg ikke alene om at anmelde børnebøger mere, det er jeg rigtig glad for!

En af de blogs jeg er stødt på for nylig, er Rikke Dyrhave Nissen’s blog, der hedder Æseløre.dk der er rigtig mange titler som jeg end ikke havde hørt om, så jeg følger med og lader mig inspirere.

»Vi vil ha’ wienerbrød, vi vil ha’ wienerbrød!«….

Kan du huske Karius og Baktus fra dengang du var barn?

Jeg kan!

Jeg har fået den læst højt masser af gange, både i skolen og af min mor, og jeg havde den sågar også som lydbog.

Lydbogen var indtalt af Dirch Passer og Ove Sprogøe, og jeg husker hvordan jeg ikke kunne lade være med at  råbte højt med sammen med Karius og Baktus når de hylede »Vi vil ha’ wienerbrød, vi vil ha’ wienerbrød!«….

Bogen er skrevet af Thorbjørn Egner, og må være at betragte som en rigtig klassiker, for den blev udgivet i Danmark i 1958.

Hvis I ikke kender historien, så handler den om to små bakterier der bor inde i Jens’ mund. De har bygget et rigtig fint hus inde i en af Jens’ tænder, og de eeeelsker søde sager, så de forsøger på at få Jens til at spise slik og lade være med at bruge den store farlige tandbørste.

Hvilket net kan ikke fange fisk…..?

….Internettet, selvfølgelig 🙂

Begge mine piger har været igennem kortere eller længere perioder været vilde med at fortælle vittigheder og gåder, og selv om jeg til tider finder vittigheder og gåder ret trættende at høre på, så er og bliver det en mulighed for at lege med ord, betydninger, og ikke mindst overraskelseselementet – der fører til latter.

Jeg mener derfor at vi er nødt til at bevæbne os med tålmodighed, og lege med på gåde- og vittighedslegen, for at hjælpe ungerne til at få et varieret sprog, og blive gode talere.

Og når gåderne er nye, anderledes så er fælles latter jo noget af det bedste man kan unde sig selv og sine unger!

Men for at undgå at vi hører de samme gåder om og om igen kan det være en god idé at sende dem på biblioteket efter nye gåder. Det resulterede blandt andet i at vi fik fat i Hvad gør hønen når…? – og andre gåder, af Keld Petersen.

Keld Petersen er også illustrator, hvilket gør bogen til en ekstremt underholdende oplevelse, fordi han har formået at illustrere alle gåderne på en måde der gør at man ganske enkelt ikke kan holde latteren tilbage.

Keld Petersen har også lavet 2 andre gåde bøger der hedder: Hvor mange indianere …? – og 59 andre gåder og Hvorfor turde tossen ikke …? – og andre gåder

TyggegummiEventyr

Her er teksten om TyggegummiEventyr fra deres egen hjemmeside:

TyggegummiEventyr er en ny serie af børnebøger for de 4-8 årige skrevet af forfatter Alan Emmins. Bøgerne blev skabt da Alans, dengang 5 årige datter, Selma, kravlede op i hans seng om aftenen.

”Har du noget tyggegummi?” spurgte hun.
”Nej” grinede han. ”Jeg er gået i seng, hvorfor skulle jeg have tyggegummi?”
”Jeg kan lugte, du har tyggegummi far!”
”Fjollehoved!” Sagde han.  ”Jeg har lige børstet tænder”

Selma slog en handel af med sin far: Hun var villig til at gå i seng, ligeså snart hendes far havde fortalt hende en godnathistorie – en godnathistorie som handlede om tyggegummi. De har nydt TyggegummiEventyr historierne lige siden.

Jeg fik en hyggelig snak med Alan Emmins på Bogforum, hvor han også viste mig den kommende Ipad-version af bøgerne, hvor børnene får mulighed for at interagere med historierne. Jeg synes det er super spændende at følge med i hvordan de forskellige forfattere inddrager de nye muligheder der er med e-bøger og ipads.

Sjovt koncept, med mange tanker bag, jeg tror det har potentiale!

TyggegummiEventyr på facebook.

Gensyn med Hr. Mand og lille Frøken

Jeg havde svært ved at tørre smilet af læberne da jeg så at Hr. Mand og lille Frøken er blevet moderne igen, og havde en stor center opstilling i børneområdet på  Bogforum.

Hr. Mand lærte jeg at kende som Mr. Men på en af mine mange ferier i det engelske, som barn i 1970’erne, så det blev en tur ned ad “Memory lane” at stå og kigge på alle billederne af de sjove mænd og frøkner med hatte, overskæg, store sko og så videre.

Der er en Hr. Mand eller lille Frøken, der passer til alle, de har hver deres personlighed, eller kendetegn, og de små bøger er super velgegnede til en lille fødselsdagsgave, eller barnedåbsgave, eller julegave til de mindste.

Og så gør det altså heller ikke noget at figurerne, der er tegnet af Roger Hargreaves, er lavet med simple streger og glade farver, det elsker jeg.

Jeg er Mr. Messy – hvem er du?