Arkiv | januar, 2011

Hvad fætter gør…

4 jan

…er altid det rigtige, af Manu Sareen røg lige med ned i kurven da jeg var forbi boghandlen for at købe nogen af julegaverne. Den havde jeg gået og luret på lige siden jeg hørte at den skulle komme tilbage i  oktober.

Det er en super underholdende gendigtning, “sygt frit” efter  H.C. Andersens eventyr – “Hvad fatter gør, er altid det rigtige”.

Det er en bramfri tur igennem Vesterbro, hvor der gerne må tales med accent. Med udgangspunkt i Den Arabiske Kioske, hører man om den heldige fætter Osamas oplevelser da han skal sælge en tyggegummimaskine for at skaffe strøm til Kiosken.

Det tager ikke lang tid at læse den højt (når man altså tager højde for grinepauser) og den er fantastisk politisk ukorrekt og tager en god gang  gas på alle fordomme om indvandrere og danskere.

Bogen kan klart anbefales som højtlæsning for 5-10 årige og ikke mindst deres forældre….

Manu Sareen har i øvrigt også skrevet serien om Iqbal Farooq, som jeg har skrevet om tidligere her på bloggen.

Børn læser ikke for sjov…

4 jan

….hmnnn – så er mine børn ikke som børn er flest – men det var jeg nok heller ikke i tvivl om.

Faldt lige over dette link på politiken, og synes at det er en meget interessant artikel, 20 minutters læsning om dagen er angiveligt en af metoderne der bruges for at sikre at børn lærer at læse. Men hvad med i stedet at sikre sig at det de læser er noget de gerne vil have mere af? Går det så ikke helt af sig selv?

Mange af de bøger mine piger læser er ikke bøger jeg selv ville have valgt til dem, og vi har mange gange forsøgt at overbevise dem om at de bøger vi selv læste som børn er super spændende og at de skulle tage at læse dem…men ved i hvad, jeg forsøgte mig lige selv med en af de gamle klassikere “Jorden rundt i 80 dage” og jeg kan ærlig talt godt forstå at de ikke bliver fanget – det går godt nok langsomt….

Jeg kan ikke helt sætte mig ind i at det skulle være så forfærdeligt at børnene bruger de nye medier i stedet for at gå på biblioteket – for der skal da også læses og ikke mindst skrives når man færdes på nettet – og hvis det nu er det der kan give dem lysten til at læse så er det vel også godt nok eller hvad?

Skal jeres børn tvinges til at læse ?

Grønnesø-serien

2 jan

Clara ønskede sig bøger i Grønnesø-serien i julegave, og de fik hun heldivis, så hun har siddet limet fast i stolen foran pejsen hjemme hos Farmor.

Grønnsesø-serien er skrevet af Josefine Ottesen, der er pt. 3 bøger i serien der hedder: Den Stjålne Sten, Visdommens Vogter
og Soltårerne. De handler om Trunter, Træspringere og Stjernesamlere. Hovedpersonen er Trunten Pil, der gerne vil være venner med alle. Og da Fredsstenen bliver stjålet er det Pil der bliver sendt ud for at  finde den, sammen med alliken Olli.

Jeg synes at Josefine Ottesen endnu engang har formået at skabe et univers af forskellige eventyrlige figurer, der er med til at bygge oven på klassiske eventyr og eventyrfigurer. Hun skriver selv at hun betragter serien som en slags fortsættelse af serien om Roselil som vi også har været rigtig glade for her i familien.

Clara lever sig helt ind i Grønnesø-universet, og glæder sig allerede til at komme i gang med Visdommens Vogter.

Dahlia Dragehvisker

1 jan

Laura er vild med fantasy, og ønskede sig Dahlia Dragehvisker af Ida-Marie Rendtorff i julegave. Der er pt. 4 bøger i serien, de hedder Dragesygen, Magnetstenen, Slavelandet, og Dødebjerget.

Det første bind i serien handler om Dahlia der er 14 år – hun lever i et samfund der er styret af kvinder, der alle sammen har en speciel evne til at omgås drager. Dahlia har sin egen drage, der hedder Flamar, og det er meningen at hun skal tage den store prøve så hun kan blive Dragekriger og kæmpe imod den onde fyst Mautus. Men der går noget galt, det viser sig af de stærkeste af dragerne bliver angrebet af en ukendt sygdom der gør at de ikke kan kan tage føde til sig.

Dahlia sætter sig for at finde ud af hvad der sker, og det bringer hende på farefulde ekspeditioner….

Bøgerne er velskrevne og ikke særlig svære at læse. De er heller ikke specielt lange, så hvis man ikke har lyst til at kaste sig over de store mursten er dette en serie der er rigtig god.

Jeg kan røbe at Laura allerede er i gennem de første 2 bind, så nu må vi på jagt efter de 2 næste.

%d bloggers like this: